Din side: børn og unge
Ledige stillinger
Det sker i Vallensbæk
Nyheder
Dagtilbud
Skoler
Affald og genbrug
Byggeri
Brug af digital post
En lokalplan bestemmer hvor, hvad og hvordan, der må bygges eller laves anlæg på et geografisk afgrænset område.
En lokalplan fastlægger således i mere eller mindre detaljeret omfang placering og udformning af bebyggelse, veje, stier, beplantning m. m. indenfor et område.
En lokalplan består af 2 dele:
- En redegørelse af forudsætningerne, intentionerne og ønskerne for et område. Redegørelsen er ikke direkte bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som planen omfatter.
- Bestemmelser, som er juridisk bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som planen omfatter.
Lov om planlægning er det juridiske grundlag for udarbejdelse af lokalplaner. Ifølge loven skal kommunen udarbejde en lokalplan, før større bygge- og anlægsarbejder sættes i gang. Hensigten er bl.a. at sikre borgerne indsigt og mulighed for at deltage i kommunens planlægning.
Inden en lokalplan kan vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen, skal den offentliggøres som forslag i en periode på mindst 8 uger. I denne periode kan enhver komme med indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger, som skal behandles af kommunalbestyrelsen inden lokalplanen kan vedtages endeligt.
Se liste over alle Vallensbæk Kommunes lokalplaner her.
I søgefeltet nedenfor kan man også fremsøge gældende lokalplaner efter adresse.
Hvad er en Kommuneplan?
I kommuneplanen, som er en sammenfattende plan bl.a. for de fysiske forhold i Vallensbæk Kommune, er der fastsat rammebestemmelser for udarbejdelsen af lokalplaner. I enhver lokalplan skal kommuneplanens rammer overholdes og i modsætning til kommuneplanen er lokalplanens bestemmelser juridisk bindende for borgerne.
Den fysiske planlægning af by- og landområder bliver reguleret gennem Planloven. Formålet med loven er at sørge for, at der i planlægningen tages hensyn til både samfunds- og miljømæssige interesser. Planlægningen skal især sikre:
- en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, de enkelte regioner samt kommunerne
- at værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes og bevares
- at de åbne kyster udgør en væsentlig natur- og landskabsressource
- at forurening af luft, vand, jord og støj forebygges
- at offentligheden i videst muligt omfang bliver inddraget i planlægningsarbejdet
Kommunerne står for hovedparten af den konkrete planlægning. De skal både planlægge for byerne og for det åbne land ud fra de overordnede rammer, som staten udstikker, samt regionens ønsker til områdets udvikling.
Du kan få mere at vide om planloven og planlægning på Planinfo hos Erhvervsstyrelsen. Hvis du vil finde en bestemt plan, kan du søge i Plandata.dk.
Den regionale udviklingsplan er regionernes værktøj til fysisk planlægning. Udviklingsplanen beskriver regionens ønsker til den fremtidige udvikling i byer, landdistrikter og udkantsområder.
Den regionale udviklingsplan går på tværs af områder og dækker derfor ikke kun den fysiske planlægning. Planen er en paraply for den samlede regionale planlægning inden for følgende områder:
- natur og miljø - herunder rekreative formål
- erhverv - herunder turisme
- beskæftigelse
- uddannelse
- kultur
Planen danner rammen for den fremtidige udvikling i regionerne. Du kan få mere at vide om den regionale udviklingsplan for dit område hos din region. Hvis du vil finde en plan, kan du søge i Plandata.dk.
Landsplanlægning sker ved, at staten fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning i Danmark. Det betyder, at regioner og kommuner skal tage hensyn til statens interesser og retningslinjer, når de udarbejder henholdsvis regionale udviklingsplaner og kommuneplaner.
Ministeren udarbejder en landsplanredegørelse efter hvert nyvalg, som kommuner og regioner skal forholde deres planlægning til. Desuden skal ministeren hvert fjerde år offentliggøre en oversigt over statens interesser i kommuneplanlægningen. Staten er derudover ansvarlig for planlægningen af større tekniske anlæg som fx store vindmøller, større infrastrukturanlæg og større affaldshåndteringsanlæg. Disse bliver planlagt gennem landsplandirektiver.
Staten fører tilsyn med, at regionerne og kommunernes planlægning er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer.
Den fysiske planlægning hører til hos Erhvervsstyrelsen. Den seneste landsplan er udgivet i 2013. Hvis du vil finde en plan, kan du søge i Plandata.dk.
Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer.
Planen omfatter bl.a.:
- placering af boliger
- rekreative områder
- trafikbetjening
- placering af erhvervsområder mv.
Kommuneplanerne indeholder både planer for byerne og for det åbne land.
En kommuneplan gælder for en periode på 12 år. Hvert fjerde år skal kommunalbestyrelsen vurdere:
- om der er brug for en ny plan
- om den eksisterende plan skal ændres.
Kommuneplanen er det dokument, der i praksis beskriver den fysiske planlægning i Danmark. Kommunerne skal derfor som led i kommuneplanlægningen både tage hensyn til de overordnede retningslinjer, som staten vedtager, og til regionernes ønsker for regional udvikling.
Du kan se alle kommuneplaner i Plandata.dk.
Lokalplaner er mere detaljerede end kommuneplaner og fastlægger udviklingen for et bestemt område i kommunen. Det er kommunalbestyrelsen, der udarbejder og vedtager lokalplaner. Planen kan fx fastlægge, hvordan et område skal anvendes, hvor meget der må bygges i området, eller hvor bebyggelse, veje, friarealer mm. skal placeres.
Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid lave forslag til lokalplaner. Der skal fx være vedtaget en lokalplan før der må gennemføres større byggerier, anlægsarbejder eller nedrivninger. Lokalplanerne skal tage hensyn til bestemmelserne i kommuneplanen. Planerne må altså ikke være i strid med de overordnede rammer, der er lagt for området.
By- og landzoner er indført for at bevare det åbne land og sikre, at byudvikling sker, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Kommuneplanerne skal tage hensyn til, om et område ligger i by- eller landzone. I landzoner må du fx som hovedregel ikke udstykke, bygge eller ændre brugen af bygninger eller arealer uden, at kommunen har givet tilladelse.
Hvis kommunen vil bruge et landzoneområde til bebyggelse, kan den udarbejde en lokalplan, så området bliver udlagt til byzone. På samme måde kan kommunen bestemme, at et byzoneområde skal føres tilbage til landzone.
Du kan få mere at vide om lokalplaner samt by- og landzoner hos kommunen.
Der er særlige regler for den fysiske planlægning af hovedstadsområdet. Kommuneplanlægningen i dette område skal udføres på baggrund af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Kommunerne i hovedstadsområdet skal derfor planlægge på baggrund af et landsplandirektiv, som erhvervsministeren udarbejder.
Direktivet konkretiserer planlovens overordnede principper for byudvikling, rekreative hensyn mm. Se den aktuelle Fingerplan for Hovedstadsområdet.
Vandplanerne er en samlet plan for et bedre dansk vandmiljø.
Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets vandløb, søer, kystvande og grundvand.
Læs om og se vandplanerne på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Det forventes, at havniveauet ved Danmarks kyster vil stige mellem 0,1 og 1,2 meter ved udgangen af dette århundrede. Med Klimadatastyrelsens værktøj 'Havvand på land' kan du få et indtryk af, om et område bliver berørt af oversvømmelser.
Hvis du er uenig i kommunens bestemmelser og afgørelser, kan du i nogle tilfælde klage til Plannævnet.
Du kan bl.a. klage over kommunens afgørelse i ekspropriationssager samt landzoneafgørelser. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål - fx procedurefejl, lovligheden af en dispensation fra lokalplanen mv.
Du kan ikke klage over, at indholdet i en kommune- eller lokalplan er i uoverensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Du kan få mere at vide om dine klagemuligheder hos Plannævnet.
Aktindsigt
Du kan søge aktindsigt i miljøoplysninger i følge Miljøoplysningsloven.