Ud af hovedet og ned i kroppen

"For otte år siden blev jeg sygemeldt med stress. Jeg havde netop afsluttet en stor opgave, spist frokost og kunne endelig tænke ”nu er der lidt fred og ro”, og så kom det buldrende med en knaldende hovedpine, og jeg blev så svimmel, at jeg måtte holde fast i bordkanten.

Jeg tænkte ’det skal bare ikke ske igen’, så jeg uddannede mig til mindfulness-instruktør. Mindfulness handler om at være i nuet – både med det gode og det dårlige. Teknikkerne er nemme, det svære er at huske dem.

Men for eksempel har jeg købt mig et vækkeur – sådan et, hvor du bliver vækket blidt og med naturlyde. Om morgenen lægger jeg mærke til, at jeg går i bad, i stedet for at det bare skal overstås, for det jo faktisk ret fedt at gå i bad.

Jeg kan også finde på at gå mindfuldt – ofte nede ved vandet. Her skifter jeg mellem sanserne, så i en periode lægger jeg mest mærke til det, jeg ser. Sådan virkelig lægger mærke til det. Plukker en blomst og nærstuderer den. Lidt efter prøver jeg virkelig at mærke noget – for eksempel vinden mod huden. På den måde kommer jeg ud af hovedet og ned i kroppen. Det bringer mig tilbage til at være menneske, og hvor fedt det er med alle de sanser, vi har.

Jeg er blevet meget mere rolig og gladere. Og så bliver jeg mere rørt – især når jeg ser, at folk hjælper hinanden. Det kan være noget helt banalt som nogen, der spørger om vej. Eller den anden dag, hvor jeg havde tabt kæden på min cykel, og en mand stoppede og hjalp mig med at sætte den på. Selv om han var på vej på arbejde og fik oliefingre.

Det rører mig at se den godhed, der er mellem mennesker. Den er der mere, end vi tror. Det kræver bare, at vi får øje på det i stedet for at fokusere på det negative. Nogle gange er jeg lige ved at tude over det.”