Den 26. juni 2024 besluttede kommunalbestyrelsen af sende støjhandlingsplanen i offentlig høring frem til den 23. august 2024.
Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af en ny støjkortlægning udført i 2022 for det fremtidige arbejde med støjreducerende tiltag i kommunen. Handlingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Vallensbæk Kommune, ”Silent City”-samarbejdet under Gate21 og konsulenten Rambøll.
Handlingsplanen giver Vallensbæk Kommune et objektivt billede af hvor i kommunen, der er problemer med støjniveauer, som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
Støjhandlingsplanen har til formål at kortlægge trafikstøjen i Vallensbæk Kommune og pege på hvilke virkemidler, der kan hjælpe med at mindske trafikstøjen i Vallensbæk Kommune.
Vallensbæk Kommune gør opmærksom på, at ved støjkortlægningen 2022 til støjhandlingsplan 2024 er der anvendt en ny beregningsmetode som gør, at tallene fra den gældende støjhandlingsplan 2018 ikke umiddelbart kan sammenlignes med tallene fra støjhandlingsplanen 2024. Der kan læses mere om dette i støjhandlingsplan 2024 under afsnit "Udviklingen siden sidste kortlægning" og afsnit "Årsager til ændringer i antallet af støjbelastede boliger" på side 16-17. Her bliver forskellen på de to beregningsmetoder, der er anvendt ved kortlægningen 2017 og 2022, beskrevet og illustreret.
Når Vallensbæk Kommuner sender planer i offentlig høring, er det din mulighed for at komme med høringssvar om bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Høringssvar sendes til vejogpark@vallensbaek.dk Emne: ”Støjhandlingsplan” inden den 23. august 2024.