Juleforberedelserne er i fuld gang i Vallensbæk. Byens børn i Dagplejen, institutionerne og i Børnehuset Kirkebæk er nemlig allerede i gang med at dekorere julepynt til byens tre juletræer.
Kom med når juletræerne tændes, gløggen varmes op og julemusikken atter byder julen velkommen i Vallensbæk 2024. Programmet for dagene bliver løbende opdateret. Vi garanterer julesjov, drillerier, eventyr og skønne julesange for store og små.
Jul i Nord - fredag den 29. november
Kom kl. 16.00 ved Sundhedshuset Nordmarken
Vær med til at tænde juletræet med borgmester Henrik Rasmussen. Menighedsplejen sælger forfriskninger, mens vi sammen med Vallensbæk Kirkes Kor synger med på velkendte julesange.
Jul i Vallensbæk Landsby – fredag den 29. november
Kom kl. 17.00 ved gadekæret
Tænd juletræet sammen med borgmesteren. Vallensbæk Bylaug byder på forfriskninger, mens vi synger julen ind ved det naturskønne gadekær.
Jul i Syd – Lørdag den 30. november
Kom kl. 14.00-16.30 foran Vallensbæk Rådhus og i Kultur-& Borgerhuset
Mød julemanden, se luciaoptog, dyk ned i en hyggelig julebazar og stil den lille sult og tørst med julelækkerier leveret af bl.a. Lions og Menighedsplejen. Oplev også Musikskolens talentfulde børn og unge underholde i Havet og på Rådhuspladsen.