På Egholmskolen har 19 3D-printere siden fredag været i gang med at printe 300 visirer. Visirerne skal bruges af Vallensbæks hjemmepleje.
Visirerne bliver lavet i Egholmskolens såkaldte makerspace-rum, et lokale med teknologiske værktøjer, som alle tre skoler i Vallensbæk indviede sidste efterår.
Manden bag Vallensbæks visir-produktion hedder Anders Nissen. Han er til daglig IT-medarbejder på Egholmskolen og desuden medlem af netværket ’Makers mod Corona’, hvis medlemmer står for at producere værnemidler til sundhedspersonale over hele landet. Værnemidlerne er en vigtig del i kampen mod corona.