Inden jul vil ejendomsskattebilletten for 2023 blive udsendt. Husk at alt post fra kommunen er digitalt. Ligesom sidste år vil der ikke være indbetalingskort med ved udsendelsen – disse sendes separat fra kommunens opkrævningssystem. Indbetalingskortene udsendes ca. 20 dage før forfald.
Hvis betalingen af ejendomsskatten er tilmeldt PBS, er der ikke nogen ændringer.
Ejendomsskatten 2023 er fordelt på 2 rater, som forfalder således:
1. rate, 1. februar 2023: Sidste rettidige betalingsfrist er den 1. februar 2023.
2. rate, 1. august 2023: Sidste rettidige betalingsfrist er den 1. august 2023.
Første rate kan være forskellig fra den anden. Det skyldes, at grundejerforenings kontingent og eventuelle renter og gebyrer fra tidligere år opkræves som en del af første rate.