Lokalet var fyldt med krimi-entusiaster, der mødte op til de spændende foredrag og til lækker mad fra Lions Club.
Den anmelderroste krimiforfatter Katrine Engberg åbnede ballet med et spændende foredrag! Derudover bød dagen på fantastiske indslag som:
- Foredrag med Kriminaltekniker Bent Hytholm, som fortalte om sin bog ’Djævlen ligger i detaljen’ som handler om, hvordan det er at finde den detalje, som er med til at fælde en drabsmand.
- Livesession med podcasten Filmnørdernes Hjørne, som handlede om krimier på film i en dansk kontekst, hvor de gennemgik krimiens udvikling fra 1902 til 2022.
- Krimiduen bestående af krimiforfatteren Lotte Petri og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen, der fortalte om både virkelighedens og fiktionens verden inden for krimigenren.
- Afrunding på dagen med et foredrag med de to tidligere drabschefer Ove Dahl og Kurt Kragh, som har stået i spidsen for efterforskningen af nogle af de mest spektakulære drab i nyere dansk historie.