Det endte med sceneshows til årets forårskoncerter med enten korsang eller blokfløjtespil foran elever og familie.
Forud for koncerterne har eleverne mødt hinanden på tværs af skolerne til musikundervisning med Vallensbæk Musikskole, der akkompagnerede med blandt andet cello, klaver, guitar og tværfløjte.
- Det her musikalske samarbejde er med til at styrke følelsen af sammenhold og fællesskab på tværs af skolerne. Eleverne får også erfaring med at udtrykke og udfolde sig rent musikalsk, fortæller musikfaglig konsulent Julie Smed, som glæder sig over skolernes samarbejde med musikskolen.
Og det er ikke kun blandt eleverne og musikskolen, at det gode samarbejde og fællesskab kommer til udtryk. Rigtig mange mennesker har bidraget til at gøre klar til koncerterne bl.a. personale fra kommunen, musikskolen, lydmænd osv. De fik med fælles hjælp tryllet en koncertsal frem med plads til 250 elever på scenen og 500 publikummer på stolerækker.
Et lærerigt musikalsk fællesskab
Korsang og fællessang er et læringsrum, hvor mennesker mødes. Det er en drivkraft at være i og udvikle dette læringsrum. I korrummet arbejder individet med sig selv i et fællesskab.