Politikerne i Vallensbæk besluttede i april 2020 at omdanne Vallensbæk Ridecenter til en større rideskole – Vallensbæk Rideakademi. Siden har renoveringen af staldene været i gang. Den er nu afsluttet, og kommunen har gjort plads til hestene efter den nye hestelovs forskrifter.
Planen med omdannelsen er at udvide rideundervisningen med plads til flere børn, unge og voksne fra Vallensbæk, og så skal akademiets faciliteter stadig anvendes til ridestævner og mange andre arrangementer.
“Vallensbæks rideakademi skal være for Vallensbæks borgere – især vores børn og unge. Vi kan nu byde velkommen til en større rideskole med et bredere samarbejde til skoler og daginstitutioner, som giver børnene endnu mere inspirerende og spændende rammer, de kan lege og lære i, og som kan skabe et godt fællesskab”, siger Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk.