Mosens dag er desværre aflyst, men Vallensbæk Kommune har valgt at holde fast i, at der både er teater i mosen, og at I som familie stadig kan komme og plante et træ. Teatret er kl. 13 og træplantningen starter kl. 14.
Kl. 13. har du mulighed for at se KrisKats forestilling Oh solo mig.
Oh solo mig er et musikalsk show, hvor man skal kigge langt efter hverdagens logik. Publikum får fornøjelsen at opleve et 35 minutters verdenspremiereshow krydret med pinligheder, interaktion, en masse kærlighed og musik og en særlig leopard. Teater KrisKats ambition med forestillingen er at minde os alle om, at vi ikke behøver at være dygtige for at være glade.
Efter forestillingen følges vi videre og planter træer.
Plant dit eget Vallensbæk-træ
Træerne kan I som familie plante med vejledning fra Vallensbæk Kommunes naturkonsulent. Der vil også være en lille overraskelse til den søde tand sammen med udleveringen af træerne.
Dagen er med andre ord en unik mulighed for at få jeres helt eget Vallensbæk-træ som I kan følge år for år. Træerne er 60-100 centimeter og står i potte. Det er en fin størrelse, hvis hele familien skal være med til at plante, og med den størrelse træ er der desuden gode muligheder for, at træet vokser sig stort og stærkt.
Vi sørger for skovle, mens du leverer armkræfterne. Hullerne er gravet på forhånd.
Du kan også vælge kun at se forestillingen, eller bare komme forbi mellem kl. 14-15.30 for at plante et træ.