Som en del af Super September, var der i lørdags "familiefrokost og MGP-show, hvor over 100 børn og voksne var mødt op til et arrangement med mad, musik og dans på Egholmskolen.
Til arrangementet blev der serveret kylling i karry fra Café Svanen i Vallensbæk. Derudover optrådte stjernerne Jonas Funk, 7even og The Specials med deres hits fra MGP, hvilket skabte liv i salen med de gode og fangende melodier, som fik alle børn ud på dansegulvet.
Årets MGP-fan blev også kåret, og børnene fik mulighed for at få et selfie med stjernerne.