Vi åbner festivalpladsen kl. 15 og glæder os til at skabe en festlig dag for dig og din familie – helt frem til kl. 21.
Festivalen er spækket med aktiviteter for hele familien, og der vil være noget for enhver smag – fra koncert og underholdning til markedsboder og sjove konkurrencer. Det bliver en dag fyldt med samvær og hygge i bedste høststil.
Her er nogle af højdepunkterne fra dagens program:
- Kl. 15: Stort høstmarked åbner med lokale handlende og kunstnere.
- Kl. 16: Borgmester Henrik Rasmussen byder officielt velkommen.
- Kl. 16.15: Hr. Skæg, kendt fra DR Ramasjang, optræder på scenen og underholder børn og barnlige sjæle.
- Kl. 17.20: Musikskolen spiller op til høstfest på pladsen.
- Kl. 18.10: Præmieoverrækkelse til vinderne af de sjove høstlege.
- Kl. 18.30: Vallensbæk Kirkes Kor optræder med et bredt repertoire fra underholdningsgenren.
- Kl. 19.05: Linedance for hele familien – find cowboyhatten frem og dans med!
- Kl. 20.00: Hvide Løgne fyrer op under en festlig livekoncert med de største hits fra 80’erne og 90’erne.
Adresse: Vallensbæk Stationstorv
Programmet kan også findes i den vedhæftede pdf eller på vores hjemmeside.
OBS! Særlige parkeringsforhold fredag d. 13/9
Grundet Høstfestivalen vil parkeringspladserne mellem Rådhuset og stationen, samt parkeringspladserne mellem Lagkagehuset og Jungle Salads ved butikkerne, være afspærret. Vi opfordrer derfor til at finde alternative parkeringsmuligheder.
Vi glæder os til at se jer til en fantastisk Høstfestival! Læs det fulde program her: https://www.vallensbaek.dk/hostfestival-1