Glæden, når Grethe synger

I DR’s dokumentarserie Demenskoret undersøger 17 demensramte mænd og kvinder, hvad det at synge kan give dem. Vallensbæk NU har mødt 80-årige Grethe Bang, der har alzheimers og er med i koret.  

Grethe har i et år boet i sin lejlighed på plejehjemmet Højstruphave. Det er også her, at hendes livslange forhold til musikken bliver foldet ud – med god hjælp fra hendes mand Jens Markvard Andersen, der også har taget plads ved spisebordet.  

For Grethe har været ganske scenevant, også inden hun kom med i demenskoret. Hun sang i kor i gymnasiet, kom meget i Københavns Folkemusik Hus, hvor hun og Jens også fik et godt øje til hinanden. De blev en del af et kreative musikalske miljø og var i mange år også engagerede i Roskilde Spillemandslag. Hun lærte at spille violin, og sammen med Jens deltog hun i utallige folkemusikstævner i Danmark og Sverige. 

Alt dette fortæller hendes mand Jens. Grethes fremskredne sygdom har ramt hendes sprog, og derfor fører Grethe ikke selv ordet i dette interview. 

Grethe og Jens deltog i 2023 i deres sjette folkemusikstævne ved Siljansøen i Dalarna, Sverige, til trods for, at Grethe dengang havde levet i tre år med sin alzheimerssygdom. Privatfoto.

Synger på livet løs 

Hendes sangstemme er dog stadig fyldig, så hun nynner både højt og tydeligt – og rent, ikke mindst. Og selvom hukommelsen nogle dage svigter, har hun stadig overraskelser gemt i ærmet. 

- For nylig sang hun den franske nationalsang. Hun har altid sunget den på fransk, men denne gang sang hun den på dansk, og det har jeg altså aldrig hørt før, siger han med et smil.  

- Så jo Grethe synger på livet løs, men altså kun når hun har lyst, griner Jens.  

Glæden flyder over  

Det at alle ikke lige preformer på dagen, er der heldigvis plads til i Demenskoret. Livet med en demenssygdom byder både på dage, hvor der er højt til himlen, og luften er klar, og dage hvor tågen lægger sig som en dyne over landskabet. Det er en præmis, som dirigenten Claus Christensen og deltagernes pårørende kender ganske udmærket. 

Alligevel er Jens ikke i tvivl om, hvad koret betyder for Grethe. 

- Selv når hun ikke synger, kan jeg se, hun nyder det. Der er en indre glæde, der stråler ud af hende. Hun er så optaget af at se de andre deltagere. Og det fællesskab, vi har fået med de andre sangere og deres pårørende, ja det er fantastisk, siger han. 

Grethe og Jens, her i Gøteborg, har brug meget tid på at lære den svenske folkemusiktradition godt at kende. Privatfoto. 

Går stadig på scenen 

Derfor fortsætter Grethe også i Demenskoret, selvom tv-optagelserne er slut. Grethe har sin hverdag på Højstruphave, hvor personalet ofte ser hendes store smil. Og så styrer Jens kalenderen og henter Grethe, når de skal til korsang eller optræde. På den måde fortsætter musikken med at fylde i deres fælles liv, som den altid har gjort, fortæller Jens. 

- Når man tager det hele i betragtning, så er det utroligt så meget, vi har oplevet sammen. Og det kan vi stadigvæk med den gode korsang.