I løbet af oktober 2020 går vi i gang med at bygge om på Vallensbæk Skole. Første etape af udvidelse af skolen er ombygningen af det eksisterende pædagogiske læringscenter (PLC) til campus – et tidssvarende og læringsoptimeret rum med eget auditorium.
Inden vi kan gå rigtigt i gang med byggeriet, skal vi have anlagt en byggepladsvej direkte fra Idræts Allé til skolen. Den skal sikre, at den tunge trafik, der skal til og fra byggepladsen, ikke blander sig med de børn, der cykler til og fra skole og den øvrige trafik til og fra skolen.
Etableringen af byggepladsvejen starter i uge 43. Vejen anlægges som en grusvej.
Vær opmærksom på, at det selvfølgelig kun er trafik til byggepladsen, der må køre på byggepladsvejen.