Fra vi åbnede op for vores fodboldgolfbane har der dagligt være børn, unge og ældre ude med bold og godt humør for at spille.
Nu træder vi ind i de mørke og vinterkolde måneder, og det betyder, at vores Vej og Park-afdeling lukker ned for vedligeholdelsen af banen.
Den eneste forskel, der er fra sommerhalvåret til vinterhalvåret, er, at græsset ikke bliver slået ved de 18 huller. Og at vi vil bruge vinterhalvåret på at vedligeholde og opdatere banen.
Fodboldgolfbanen er altså ikke helt lukket, selvom det er vinter og mørkt. Så hvis du ikke har noget imod lidt højt græs og efterårsvådt underlag, så må du gerne bruge banen. Husk selv at medbringe en bold.
Fra den 1. april vil vi igen begynde at vedligeholde banen, så den er spilleklar hele foråret og sommeren.