De afholder nemlig et event lørdag den 15. august, hvor frivillige samler skrald på Vallensbæk Strand. Startstedet er ved livreddertårnet.
På den måde kan man få lidt motion og samtidig hjælpe med at passe på vores allesammens natur.
Dagen byder på følgende aktiviteter mellem kl.12-16:
- Affaldsindsamling: Tag vandre-, løbeskoene på eller bare tæer og motioner en tur langs stranden eller omkring området og se hvor meget affald du kan finde. Vi tilbyder poser og handsker, til alle der kommer og som vil hjælpe til med at gøre vores strande lidt renere, lidt hvidere og langt mere hyggelige.
- Affaldsjagt: Du kan være med i vores affalds-skattejagt som er velegnet til børnefamilier. Den store quiz om skrald til de lidt ældre der gerne vil lære mere om den indvirkning, som skrald har på natur og miljø.
- Affaldskunst: Når du så har samlet affald kan du komme ned i vores telt og efterfølgende kreere kunst ud af det indsamlede affald. Brug din kreativitet til at lave noget sjovt ud af skrald. Vi forsøger os også med at kreere skodværker ud af cigaretskod.
- Gå på opdagelse efter mikroplast: Hvad er mikroplast og kan man egentlig få øje på det ? Ved vores base på stranden vil der være mulighed for at kunne dykke ned i skrald gennem mikroskoper og du får mulighed for at se, hvor småt sådan et stykke mikroplastik faktisk er.
- Sortering af affald: Vi sorterer affald løbende og kommer med gode råd til hvad du kan gøre af det og hvorfor det er en god idé at sortere sit skrald.
Derudover vil der være flotte plakater med information omkring, hvad du er med til at gøre for naturen både positivt ved at deltage i vores events, men også lære hvad man kan gøre for en endnu renere natur.
Alle events er gratis at deltage i, og det er for folk i alle aldre. Hvis du vil vide mere, så gå ind på Garbage Runs Facebook-side eller garbagerun.dk