Baggrunden for reguleringen, er, at store flokke af skarv i vintermånederne udnytter sårbare steder i den nedre del af St. Vejleå til at spise store mængder fisk. Området er kendt for sin aborrebestand blandt lystfiskere, og Københavns Universitet beskriver bestanden som værende genetisk unik.
Målet med reguleringen er ikke at få skarven væk, men at reducere problemets omfang i området omkring den nedre del af St. Vejleå.
Reguleringstilladelsen er givet af Naturstyrelsen, og vil blive foretaget med haglgevær af jægere med gyldigt jagttegn. Jægerne vil være ledsaget af hunde.