Mandagstrætheden rammer os alle en gang i mellem. Men på mandag skal du være ekstra vågen, når du springer op på cyklen og cykler til arbejde, skole eller en anden institution.
Fra på mandag den 20. maj kan VEKS, fjernvarmeselskabet, gå i gang med at arbejde på cykelstien på Søndre Ringvej ved parkeringspladsen til Delta Park. VEKS’ mandskab vil derfor fylde lidt ved cykelstien. Men det arbejde, de skal udføre, er ikke omfattende. Derfor vil det ikke få indflydelse den forbipasserende trafik. Du skal bare have et ekstra vågent øje som cyklist.
I videoen kan du se, hvordan Hovedstadens letbane selv har illustreret arbejdet. Både alle ledningsomlægningerne, men også det faktiske anlæg af Letbanen.
Når letbanen står klar til brug i 2025, kommer den til at køre mellem Ishøj og Lyngby. På sin vej vil den binde seks S-togslinjer sammen på tværs af hovedstaden. Letbanen kommer til at køre gennem ni kommuner – heriblandt altså Vallensbæk, der får tre stationer: Strandhaven, Vallensbæk Station og Delta Park.
Hvis du vil vide mere
Hvis du løbende vil have information om Letbanen, kan du tilmelde dig Letbanens infoservice. Du tilmelder dig på letbanens hjemmeside