Erhvervssammenslutningen, der består af virksomheder i Brøndby, Glostrup, Vallensbæk og Albertslund, inviterer til årets erhvervskonference. Temaet i år er fremtidens arbejdspladser, og to af Danmarks førende eksperter på området vil fortælle, hvordan fremtidens arbejdsliv ser ud, og hvad det kræves af dig og din virksomhed.
Hør fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og Rekrutteringsspecialist Morten Ballisager
Den ene er fremtidsforsker og foredragsholder Liselotte Lyngsø. Liselotte er en efterspurgt fremtidsforsker, der holder foredrag i hele verden. Hun designer visionsprojekter for flere store globale virksomheder, hvor hun hjælper dem med at kigge ind i fremtiden.
Derudover gæster også rekrutteringsspecialist og foredragsholder Morten Ballisager, som er ejer og bestyrelsesformand i Konsulenthuset Ballisager. I flere år har Morten Ballisager været benyttet som rekrutterings- og arbejdslivsekspert af bl.a. TV 2 News, Jyllands-Posten, Politiken m.fl.
Kom og vær med
Erhvervskonferencen foregår den 1. oktober fra kl. 8.00-12.00 i Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2605 Brøndby Strand.
Udover ny viden og inspiration, er der på konferencen masser af muligheder for at netværke med erhvervsdrivende og nøglepersoner fra fire kommuner. Det er gratis at deltage med op til to personer fra hver virksomhed.
Du kan tilmelde dig hos medlemsambassadør Charlotte Truelsen på info@erhvervssammenslutningen.dk eller tlf. 93 39 05 33. Der er et begrænset antal pladser til konferencen, så kontakt Charlotte så hurtigt som muligt.
Du kan læse mere om konferencen på Erhvervssammenslutningens website.