Dagplejen rundede et halvt hundrede år, og det blev fejret med manér den 3. september, hvor ca. 140 tidligere og nuværende børn, forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere var mødt op til åbent hus på Korsagergård.
Borgmester Henrik Rasmussen holdt tale, og ”Babybandet” underholdt børnene med musik. Mange børn dansede med til de glade sange.
En ansigtsmaler forvandlede børnene til tigre, sommerfugle mm., og der blev serveret flotte lagkager, boller og frugt.