I anledningen af 75-året for Danmarks befrielse har vi bedt et par vallensbækkere fortælle deres erindringer fra 2. Verdenskrig.
I videoen nedenunder kan du høre Esther fortælle om rullegardiner, der blev brændt af på Sønder Boulevard, mens Henning kan huske, hvordan forældrene fejrede befrielsen i Randers med hjemmelavet likør. Hør også Suzanne fortælle om hendes forældre, der var medlemmer af modstandsbevægelsen.
Om aftenen den 4. maj markerer vi Danmarks befrielse med et virtuelt arrangement på Facebook. Her vil borgmesteren holde en kort tale fra det grønne strøg og tænde et kæmpe stearinlys.