Ordet krolf er en sammentrækning af kroket og golf – og samtidig er det en ret præcis beskrivelse af selve sportsgrenen, der går ud på at få en kroket-lignende kugle i hul med færrest mulige slag. Man bruger en kølle, som minder om en kroket-kølle, og man spiller på græs.
Der er netop blevet etableret en krolf-bane i Gammelgårds Have, der ligger mellem Vallensbæk Idrætscenter og tennishallen. Og seniorhuset Korsagergård starter nu et krolf-tilbud op for borgere, der er over 60 år eller førtidspensionister.
Der spilles mandage kl. 9.30-12 og fredage kl. 11-13.30. Det koster 200 kr. for det første år og derefter 100 kr. om året.
Du kan få mere information ved henvendelse til Seniorhuset Korsagergård på tlf: 4364 6029.
Foreninger har desuden mulighed for at booke krolfbanen via det kommunale bookingsystem.
Man spiller krolf på hold af to til seks spillere og vinderen er den, der har brugt færrest slag på banens 12 huller.