Vallensbæk Kommune har udarbejdet en håndbog, der oplyser dig om dine muligheder og rettigheder som pensionist i kommunen. I pensionisthåndbogen finder du nyttig information, og den fungerer som din guide til de tilbud og services, der er for pensionister i Vallensbæk Kommune. I bogen finder du svar på en række spørgsmål omkring pension og desuden oplysninger om Vallensbæk Kommunes tilbud til pensionister.
Du kan finde mange forskellige oplysninger i Pensionisthåndbogen, fx om boligydelse, kørsel, sygdommen demens og sundhedstilbud. Brug håndbogen som en form for opslagsværk til, hvor og hvordan du finder mere viden om det område, der har din interesse.
Bogen er delt op i følgende kapitler:
- Folke- og førtidspension
- Helbredstillæg og personlige tilskud
- ATP og dyrtidportioner
- Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer
- Sundhedstilbud såsom hjælp til rygestop, diætistvejledning, alkoholrådgivning og -behandling, kronisk sygdom, omsorgstandpleje, genoptræning med flere
- Service såsom ældreboliger og motionslokaler
- Befordring som kørsel til læge eller anden behandling
- Vallensbæk Seniorråd
- Løst og fast sok aktindsigt, supplerende arbejdsmarkedspension og frivillig indbetaling
Kontaktinfo
Der er forsøgt at give en så god og omfattende orientering som muligt, men der kan naturligvis stadig være noget, du ikke finder svar på. Så husk endelig, at du altid er velkommen til at kontakte Vallensbæk Kommune på tlf.: 4797 4700, hvor medarbejderne står klar til at give dig yderligere oplysninger.
Håndbogen er tilgængelig for afhentning i receptionen på Rådhuset, i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus og fra på mandag den 6. marts også på Korsagergård og i cafeen på Pilehavehus. Du kan også finde webudgaven, som ligger under fanen 'Borger' og 'hjemme- og sygeplejen på hjemmesiden.