Mandag i denne uge var der rejsegilde på Svømmehallen - og derfor var håndværkere, entreprenører, byggeledere, ingeniører, rådgivere, og politikere samlet for at fejre, at byggeriet skrider planmæssigt frem.
Borgmesteren takkede, styregruppe, byggefirma og håndværkere for et eksemplarisk samarbejde og den tillid man har givet hinanden undervejs.
Han fremhævede at svømmehallen er et prestigeprojekt for alle, og at borgerne skal glæde sig til at hoppe i baljen til sommer. Han ville dog ikke love at tage springet fra femmetervippen alene, men udfordrede de fremmødte. Idrætscentret kommer til at favne alt og alle, når svømmehallen står færdig.
Høj kvalitet
Borgmesteren fremhævede i sin tale kvaliteten af byggeriet som tydeliggøres af, at der altid er styr på byggepladsen, som flere borgere havde nævnt for ham, når talen var faldet på den kommende svømmehal. Altid er der opryddet, pænt og pakket sammen.
De fremmødte afsluttede talerne med et trefoldigt hurraråb - to gange.
Hvis du vil følge med i byggeriet og læse om hvilke aktiviteter svømmehallen indeholder så læs med her og se de opdaterede stillbilleder fra livekameraet: https://www.vallensbaek.dk/om.../byudvikling/svoemmehal