Tine og Andrea elsker jobbet som dagplejer

Tine Henriksen ligger fladt på maven på stuegulvet og smiler op til de tre børn omkring hende. Tine har været dagplejer i tre år, og lige nu leger de, at hun er en flad pizzadej pyntet med duplo-klodser. Med store øjne afventer Ioanna, Villads og Nora, hvad der mon nu skal ske.  

- Så spiser jeg lige mig selv, siger Tine og sætter munden til sin ene arm. Og med ét kaster børnene sig over deres dagplejer med smaskelyde og store smil.  

Fremover får Vallensbæk brug for flere dagplejere som Tine til at lege, lære og skabe tryghed for de mindste børn. Historisk set har mange forældre i kommunen gerne villet have deres barn i dagpleje, og da Vallensbæk er en kommune i vækst, vil der også komme flere og flere børnefamilier.  

Nærvær er alfa omega  

For at være dagplejer skal man have bopæl i Vallensbæk. Det betyder, at Dagplejen skal rekruttere ultra lokalt og håbe på, at flere som 38-årige Tine Henriksen drømmer om at lægge deres arbejds- og familieliv om. For hende voksede tanken om et sporskifte fra et job med kundeservice i blomsterbranchen under hendes tredje barsel. 

- Jeg tænkte, at det er et helt andet givende arbejde end at skulle snakke i telefon med kunder en hel dag. Man skal heller ikke ud at hænge fast i trafikken, fortæller hun fra stuegulvet i familiens hus i Vallensbæk Strand, hvor dagplejebørnene leger denne formiddag. 

- Jeg nyder at have med de små at gøre, og at det her er et hjem for dem, hvor de mærker hele vores familie. De kender vores store piger og ved, at det er mine børns farfar, der en gang imellem kommer og hjælper med noget ude i haven. Det er hele nærværet ved jobbet, der gør forskellen, siger hun.  

Til gengæld skulle hun lige vænne sig til en ny måde at have kollegaer på. 

- Det er klart, at det er noget andet, end når man drejer rundt på kontorstolen og laver sjov med sin kollega, Men jeg savner det faktisk ikke mere, for vi har mere tætte kollegaer i dagplejen, synes jeg. Når vi er sammen, er vi ude og er aktive med børnene samtidig, og så sparrer vi også meget med hinanden.  

Foto: Andrea Giney Nisse Andre er uddannet pædagog, men har fundet sig godt til rette som dagplejer i Vallensbæk.

Landet på den rette hylde  

En anden af de kollegaer, der inden for de seneste år har søgt mod dagplejen, er Andrea Giney Nisse Andre. Modsat Tine, er Andrea uddannet pædagog og havde arbejdet med forskellige dele af faget, inden hun med egne ord fandt modet til at blive dagplejer i 2019. Som 30-årig var hun dengang mere i tvivl, om det ville blive et godt match,  

- Kan man jonglere de mange bolde i luften, som man gerne vil, samtidig med, at man møder børnene og ser deres behov?, husker Andrea, at hun tvivlede på.  

Hun var også i tvivl, om der ville være plads nok til dagplejebørn i hendes stuelejlighed i Vallensbæk Nord. Det hjalp en forsamtale dog på. En dagplejepædagog kom på besøg og konkretiserede, hvilke få justeringer, der egentlig skulle til. Og så var det kun at springe ud i det.  

- For mig er det et lige så vildt drømmejob som det at være pilot eller ingeniør. Det at arbejde med små børn er magisk: Tænk at vi som dagplejere er med til at bygge et fundament til resten af deres liv, når vi sammen med forældrene lærer dem at tro på sig selv og begå sig i verden, siger hun og fortsætter: 

- I dag ved jeg, at jeg aldrig skal lave andet.  

Et privilegie for børnefamilier  

Begge kvinder har benyttet sig af en særlig mulighed for at have sit eget barn indskrevet som et af de fire dagplejebørn. Og selvom børn i den alder kan være meget behovsstyrede og i perioder have svært ved at dele deres forældre, har det aldrig været svært for Andrea.  

- Jeg føler mig fantastisk privilegeret at kunne have min egen dreng her, og det er gået så fint. Selvfølgelig opstår der situationer, hvor man ikke kan møde to børns behov på samme tid, men hånden på hjertet så vælger jeg altid det andet barn til, fordi jeg ved, at min dreng godt kan tåle at vente lidt, inden jeg tager mig af ham, siger hun.  

Tine har også nydt den mulighed, selvom hendes yngste på 3,5 er nu rykket videre til børnehaven. Hendes ældre piger er fyldt seks og ni år, og de nyder godt af, at deres mor arbejder hjemmefra, fortæller hun.  

- Mine store børn kan komme hjem lige efter skole eller fra SFO, når de vil. Og når dagplejebørnene sover, kan jeg måske forberede aftensmaden, og det betyder, at jeg kan være mere for mine egne børn om eftermiddagen. På den måde er det bare et megasmart job.