Ifølge en ny undersøgelse fra CEPOS har Vallensbæk opnået imponerende resultater på både normalklasse- og specialklasseområdet, hvilket vidner om kommunens stærke fokus på uddannelseskvalitet og udvikling.
Med en beståelsesprocent på hele 95% i normalklasserne deler Vallensbæk en flot 16. plads sammen med 13 andre kommuner. CEPOS har beregnet kommunens såkaldte løfteevne, som måler, hvor godt eleverne klarer sig i forhold til deres socioøkonomiske baggrund, og Vallensbæk ligger på det forventede niveau for normalklasserne.
Succes for specialklasserne
Endnu mere imponerende er Vallensbæks resultater, når elever fra specialklasserne også medregnes. Her opnår kommunen en tredjeplads på landsplan med en beståelsesprocent på 91%, hvilket er blandt de absolut bedste i landet. Vallensbæk har en positiv løfteevne på +1%, hvilket betyder, at eleverne i specialklasserne klarer sig bedre end forventet ud fra deres baggrund. Kun Rudersdal og Dragør ligger højere, med henholdsvis 93% og 95%.
Henrik Rasmussen, Borgmester i Vallensbæk, udtaler:
- Jeg er meget stolt af vores elever og deres flotte resultater. Det fokuserede arbejde, som vores lærere og skoler har lagt i at sikre høj faglighed og trivsel, bærer tydeligt frugt. Det er fantastisk at se, at vi er blandt de bedste i landet – både i normalklasserne og i specialklasserne. Det viser, at vores målrettede indsats for at løfte alle elever er en succes. Det er en del af vores udviklingsstrategi, at vi vil sikre trivsel for vores elever samtidig med at det faglige niveau stiger.
Resultatet er et stærkt bevis på Vallensbæks ambition om at sikre, at alle elever, uanset deres baggrund, får de bedste forudsætninger for fremtiden.
- Somme tider oplever vi forældre bump på vejen for vores børn i løbet af skoletiden, ting der på et tidspunkt ikke fungerer efter planen. Men den her undersøgelse viser, at det nok skal gå alligevel. Når eleverne står ved afslutningen på folkeskolen, så ender det godt. Det er fantastisk, at så mange består eksamen her i kommunen, siger Henrik Rasmussen.
For mere information om resultaterne og Vallensbæks indsats, besøg Færre elever bestod de obligatoriske prøver på 9. klasseniveau i 2023 | CEPOS