Frivillighed på Skoleskemaet er navnet på et undervisningsforløb, som er udviklet i Vallensbæk for de ældste elever i kommunens folkeskoler.
Projektet rummer læring om innovation, kreativitet, aktivt medborgerskab og frivillighed.
Temaet i år 2018 er ”Hvordan får I flere unge til at deltage aktivt i et fællesskab?”, og alle folkeskolernes 8. klasser deltager.
Eleverne arbejder med at udvikle ideer til fællesskaber, der skal øge motivationen til at indgå som aktiv medborger. Fællesskaberne kan også være på tværs af generationer.
De forskellige forslag præsenteres på fredag den 14. september 2018 til det store arrangement Festlig Fredag på Vallensbæk Rådhus.