For at undgå oversvømmelser omkring Vandskisøen og sikre, at områdets besøgende kan færdes uden gener, når det regner kraftigt, skal søens vand uhindret kunne løbe videre til Store Vejle Å.
Derfor går HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) nu i gang med at sikre, at udløbet fra søen til åen fungerer optimalt. Blandt andet renoveres udløbsbygværket i den sydvestlige ende af søen. I den forbindelse etableres midlertidigt en dæmning omkring udløbsbygværket.
Arbejdet indebærer en del tung trafik med lastbiler og kran. Derfor etableres en midlertidig kørevej med jernplader langs Søholmstien. Af sikkerhedsmæssige årsager vil området i den sydvestlige ende af søen være spærret for gennemgang i de perioder, hvor der arbejdes med kran og lastbiler.
HOFOR har lovet at bestræber sig på at støje mindst muligt og forventer kun at arbejde på hverdage i tidsrummet 7-18. Der opfordres til at man hjælper med at friholde tilkørselsveje, så lastbiler og kran nemt kan komme til og fra Vandskisøen.
Arbejdet starter medio august 2020, og det forventes at være færdigt i september.
Arbejdet udføres for HOFOR af Per Aarsleff A/S.
Ved evt. spørgsmål eller andre henvendelser er du velkommen til kontakte HOFOR på tlf: 3395 3395 og spørge efter Drift Spildevand.