Formålet med aftalen er at sikre, at alle Vallensbæk Boligselskabs afdelinger har en blandet beboersammensætning, så alle områder er attraktive, trygge og velfungerende.
Aftalen indeholder bl.a. en prioritering af, hvem der har fortrinsret til en almen bolig.
Vi har i Vallensbæk Kommune og Vallensbæk Boligselskab et ønske om at hjælpe familier, som står med skilsmisse eller tab af ægtefælle, og som mangler en bolig. Dernæst ønsker vi at hjælpe de mange ældre borgere i Vallensbæk, som ønsker en lejebolig, og de unge og studerende, der ønsker at flytte hjemmefra.
For bedre at tilgodese disse ønsker har vi ændret kriterierne for at få en lejebolig i Vallensbæk Boligselskab.
I Vallensbæk Boligselskab udlejes boligerne efter venteliste og anciennitet på ventelisten. En stor del af boligerne udlejes efter et sæt ”fleksible kriterier”, som man skal opfylde for at få en bolig. Det er disse kriterier, der nu er ændret.
Du kan læse de nye kriterier på siden www.vallensbaek.dk/almeneboliger – klik på punktet ”Ny aftale med Vallensbæk Boligselskab”