Politiken og VILLUM FONDEN kårer landets dygtigste lærere, og derfor har du nu chancen for at indstille lige præcis den lærer, du synes, er bedst.
Og så tænker du måske; men hvad er chancen for, at den lærer, jeg indstiller, vinder? Den er faktisk ret stor – for sidste år vandt Lars Malling fra Vallensbæk en af særpriserne. Så tøv endelig ikke.
I 2020 blev Lars Malling, der underviser i matematik, historie og idræt på Egholmskolen nomineret til en særpris, som han vandt.
Politiken skrev dengang om Lars: ’Han vinder en særpris for at inddrage eleverne og for at skabe et godt læringsmiljø for alle.”
Undervisningsprisen hylder de lærere, der med personligt engagement og faglig indsigt kan inspirere elever og kollegaer, og det er derfor de dygtigste og mest dedikerede lærere i Danmark, der bliver hyldet. Med prisen er der fokus på de gode lærere og på den gode undervisning.
Alle kan indstille en lærer på politiken.dk/indstil. Indstillingen skal senest sendes ind den 5. april kl. 23.59.
Vinderne af de tre hovedpriser får hver 75.000 kr. Derudover uddeles også særpriser med præmier på 25.000 kr.
Vinderne hyldes ved en prisoverrækkelse i Pressen i Politikens Hus tirsdag d. 11. maj 2021.