Lokalplan 102, Vallensbæk Byhave, har været påklaget til Planklagenævnet, og der er nu truffet afgørelse i sagen. Nævnet har ophævet lokalplanen, og det betyder, at lokalplanen ikke kan udmøntes i sin nuværende form.
Området, som lokalplanen gjaldt for, ligger på den nordlige side af Egeskovvej mod Køge Bugt-motorvejen. Det består af erhvervsbygninger, som er delvist tomme.
Afgørelsen medfører en masse spørgsmål, som vi i den kommende tid vil gennemgå og forholde os til.