Store Cykeldag
Store Cykeldag afholdes nationalt hvert år den 2. søndag i juni – i år søndag den 12. juni. Det er et hyggeligt og gratis cykelarrangement for hele familien.
Borgmester Henrik Rasmussen guider turen rundt i Vallensbæk, med stop ved udvalgte steder på ruten.
Det starter kl 9:30 ved Det Grønne Strøg med croissanter, kaffe, te og forskellige konkurrencer.
Ved startområdet kan din cykel få et hurtigt tjek af Vallensbæk Cykler.
Vil du prøve kræfter med en el-cykel, så er det i år muligt for 10 borgere at låne og afprøve en af Fri Bikeshops cykler. Kunne du tænke dig at prøve en el-cykel på den 14 km lange cykeltur? Så skriv til Idrætskonsulent Elisabet Moesgaard på elmoe@vallensbaek.dk. Tilbuddet er først til mølle og ganske gratis.
Selve cykelturen starter ca. kl. 10.10 og ender ruten ved Naturlegepladsen, hvor der er afslapning, grillpølser og en sjov leg til børnene.
I Vallensbæk arrangeres Store Cykeldag i et samarbejde mellem Vallensbæk Kommune, Cyklistforbundet Vestegnen og Cykling Uden Alder Vallensbæk.
Tilmelding til Store Cykeldag:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/4eqvhrw3oe
Cykeltur for nye borgere
Er du flyttet til Vallensbæk inden for det seneste år, eller har du blot lyst til at lære kommunen bedre at kende, kan du inden Store Cykeldag få en introduktion om Vallensbæk ved borgmester Henrik Rasmussen.
Vi starter kl. 9 på Trappen i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus, hvor der vil være kaffe, te og croissanter, og tilslutter os efterfølgende Store Cykeldag på det Grønne Strøg.
Tilmelding til Cykeltur for nye borgere:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/p8hz1bvbvx
Tilmeldte til Cykeltur for nye borgere er automatisk tilmeldt Store Cykeldag
Program
9.00: Cykeltur for nye borgere starter i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus på Trappen.
Introduktion til Vallensbæk ved borgmester Henrik Rasmussen – der vil være kaffe, te og croissant.
9.30-10.00: Aktiviteter ved Det grønne strøg. Croissant, kaffe, te, konkurrencer og goodiebags.
Kom og hyg dig med andre cykelentusiaster.
10.00: Borgmester Henrik Rasmussen byder velkommen.
10.10: Cykelturen starter.
Ca. 11.15: Ankomst til Naturlegepladsen ved Golfsvinget.
Afslapning med grillpølser, frugt og en sjov leg til børnene.
11.30: Konkurrenceskemaet skal være afleveret opstillede svarkasser.
12:30: Lodtrækning om en ny cykel og en cykelkurv med lækkerier.
13.00: Afslutning, vi siger farvel og tak for i dag.