Med Kultur- & Borgerhusets nye MapOp-rute, bellisruten, bliver du med sjove, hyggelige spørgsmål taget med på en tur rundt i hele Danmark, mens du befinder dig her i dejlige Vallensbæk.
Ruten er 6,5 km lang og starter ved Vejlegårdsvej 41 (Det Gyldne Brød). Du kan gå eller cykle ruten og spørgsmålene er for både børn og voksne.
Download app’en MapOp og indtast rutenummeret - så er du klar til en skøn tur!
Rutenummeret er 68682.