Med musik får Karen minderne frem hos de ældre

Når musikterapeut Karen Johanna Meyer besøger plejecentrene i Vallensbæk, skaber hun samvær og aktiverer bevægelse, følelser og erindring.

På 1. sal i plejeboligerne Højstruphave sidder flere af beboerne rundt om bordet i fællesrummet. Foran dem ligger sanghæfter, og ved deres side sidder Karen Johanna Meyer og spiller på sin guitar. 

”Du og jeg – blev forelsket i København…” – I skønsang vælter ordene ud af munden på beboerne, så det virker til, at ingen af dem egentlig har brug for sanghæfterne. Teksten er i erindringen.  

Karen Johanna Meyer er musikterapeut inden for ældreomsorgen, hvor hun på plejecentre i Vallensbæk bruger musik og sang til at skabe samvær og aktivere bevægelse, følelser og erindring. Karen fortæller, at musikken har nogle andre lag af kommunikation, som taler meget mere ind i de dele af nervesystemet, der er forbundet med sanserne. 

Det er blandt andet kommunikation via kropssprog og toneleje, og på den måde kan musikken være med til at bringe folk steder hen, de ellers ikke ville nå hen. 

”Hvis man fanger dem rigtigt, kan man regulere nervesystemet, og det er noget af det, musikken kan. Jeg bruger også musikken som en form for samlingspunkt, fordi det er med til at skabe basis for et samvær. Det er en god måde at mærke, at man som person faktisk føler sig til stede og sammen med andre mennesker. Og nogle af dem har slet ikke sprog – så kan vi finde på at synge melodien på ’la la la’. Det skaber genkendelse og tryghed på trods af demens for eksempel, og så mærker man, at de godt vil sangene og for eksempel kan tromme med,” siger Karen. 

Et meningsfuldt håndværk 

Karen bruger sit håndværk i forskellige miljøer, så der både er mulighed for en til en-sessions og et fællesmiljø, og hun forsøger også at inddrage personalet, hvor hun kan. Ifølge Karen er de indsigter, personalet får i borgerne under en session, guld værd i den daglige omgang med beboerne. Og Karen fortæller, at hun får god feedback: 

”De ældre er virkelig glade for mine besøg. For eksempel sad en af beboerne og vinkede til mig, da jeg kom i dag. Og lige inden havde hendes kontaktperson fortalt; ’lige om lidt kommer Karen og skal synge sammen med os’, og så begyndte beboeren at græde af glæde. Det er meget taknemmeligt at være her.”