Den 17. september kommer den elskede tegnefilmsfigur Gurli Gris til Vallensbæk sammen med sin lillebror Gustav.
På grund af den store efterspørgsel på billetter til arrangementet, har vi valgt at rykke showet til gadekæret i Vallensbæk Landsby, så flere af Vallensbæks børn har mulighed for at grine med på Gurlis løjer.
Showet begynder klokken 16, hvor en konferencier står klar til at guide de mindste igennem løjerne. Børnene kan se frem til en halv times show med højt humør og masser af musik.
Der er gratis entré, men du skal booke billet hos place2book.