Uge 37 og Vestegnens Kulturuge lakker mod enden, men det betyder langt fra at kulturen står på pause i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus.
Tværtimod. Kultur- & Borgerhuset har samlet en række spændende arrangementer og byder borgerne indenfor i mange afkroge af kulturen.
Fredag d. 17. september
Kan I opleve en operakoncert som lokale musikere, Magnús Gislason (tenor), Randi Gislason (sopran) og Jacob Beck (piano) fremfører. De tre musikere byder på en bred vifte af kendte arier, duetter og sange fra opera, operette og musicalens verden. Koncerten foregår i Havet.
Lørdag i uge 37
Starter vi kl. 10 i Havet med et spændende foredrag om dyrenes forunderlige verden – her kan børn, forældre og andre barnlige sjæle høre om at der, hvis man skal tro foredragsholder og biolog Anders Kofoed, ”ikke findes kedelige dyr”
Samme lørdag kan man finde ud af hvem vinderen af den sommerfotokonkurrence, Den Digitale Kunsthal DIAS har afholdt, er, skal man kigge forbi Trappen i Kultur- & Borgerhuset kl. 11.
Som afslutning på denne lørdag i Kultur- & Borgerhuset, kan I kaste jer over de kreative udfoldelser ved Langbordet kl. 12:30 – her finder vi alle vores perleplader frem og byder indenfor til lidt kreativ fordybelse, der passer til det begyndende efterårsvejr.
Uge 38 står i fordybelsens tegn
- Tirsdag d. 21. kl. 10 i Havet, kan I høre om virkelighedens vandreblokke. Om aftenen d. 21. kl. 19 i Havet holdes et foredrag om ”Ansigtslæsningens Mysterier”.
- Onsdag d. 22. kl. 10 i Toften kan I deltage i Guidet Fælleslæsning.
- Torsdag d. 23. kl. 19 i Havet, kan I opleve en interaktiv koncert, hvor musik og sang skaber en fortryllende og beroligende stemning.