Nu er det muligt for din virksomhed at søge om økonomisk tilskud til udviklingsaktiviteter, hvis du har været hårdt ramt af corona-krisen. Det kan fx være udvikling af nye løsninger til at afsætte produkter og services på nye markeder, investere i digital produktudvikling eller blive en del af den grønne omstilling. Der er mange muligheder for at tænke i udvikling, når der åbnes op for ansøgninger til omstillingspuljen den 5. oktober.
Omstillingspuljen er bevilliget af Folketinget og administreres af Erhvervshusene, og denne gang er der sat 178 millioner kroner fri til omstilling af dansk erhvervsliv. Ideen med puljen er at igangsætte investeringer i fremtidens forretningspotentiale. Afhængig af din virksomheds størrelse kan du søge tilskud fra 250.000 kroner op til 1,5 mio. kr.
Du kan læse mere om støttemulighederne og ansøge på Erhvervshus Hovedstadens hjemmeside.
Deadline for ansøgning er den 28. oktober 2021.
Bliv klar til at ansøge
Har du brug for sparring til din ansøgning, kan du kontakte en forretningsudvikler fra Erhvervshusene.
Du kan også tilmelde dig Erhvervshus Hovedstadens webinar d. 6. oktober.
Her fortæller de mere om støttemulighederne ved omstillingspuljen, vejleder om adgangskrav, ansøgningsproces og meget mere.