Vallensbæks nye svømmehal er i fuld gang med at blive bygget. En ny sti til cyklister og gående er ved at blive etableret på Egeskovvej. Den skal sørge for, at blandt andet børn på vej til og fra skole ikke skal cykle ad Idræts Allé og dermed krydse den tunge arbejdstrafik til nuværende og kommende byggerier i området omkring Vejlegårdsvej. Stien er dobbeltrettet og vil forbinde cykelstien langs Vejlegårdsvej med Vejlegårdsstien.
Hastighedsnedsættelse på Vejlegårdsvej Syd
Mange børn krydser Vejlegårdsvej til og fra skole. Ved Egeskovvej vil der, når den nye cykelsti bliver taget i brug, komme markant flere skolebørn, der skal over vejen end i dag. For at fremme trafiksikkerheden, når børnene skal krydse Vejlegårdsvej, indføres hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Til at understøtte hastighedsnedsættelsen er der ved at blevet etableret bump på Vejlegårdsvej, før og efter Egeskovvej.
Stien står færdig og er klar til brug fra tirsdag den 30. november