"Vallentut er blevet en juletradition"

”Vallentut er blevet en juletradition og ham, jeg starter julen tidligt med, uden at nogen brokker sig. Allerede i det tidlige efterår begynder jeg at tænke på, hvad der nu skal ske med ham – i år har han fx fået en kæreste, Valentina.

Jeg har altid tegnet og været meget fascineret af Disneys univers, så da kommunen for nogle år siden havde en konkurrence om at tegne Vallensbæks nisse, gav jeg det et skud. Jeg synes, det er så sjovt, at jeg nu ser Vallentut rundt omkring i Vallensbæk. Vallensbæk er jo mit barndomshjem, hvor jeg er født og har boet hele mit liv, og jeg synes, det er hyggeligt at være en del af et lille lokalsamfund. Jeg var med til årets juletræstænding, hvor børnene fik uddelt kravlenisser og chokoladejulekalender med Vallentut på, og at se en treårig stå med en tegning, jeg har lavet og være helt begejstret – det er virkelig det hele værd.

Jeg elsker den barnlige verden som julen også er en del af med nisser, eventyr og magi, og jeg lever lidt efter talemåden ”Don’t grow up – it’s a trap”. Jeg udtrykker mig visuelt, og i min fritid maler jeg, fotograferer, animerer små tegnefilm, bygger med lego og så videre.

Det er et frirum for mig at være kreativ og et sted, hvor jeg kan lave alt det fjollede og skøre, jeg ikke nødvendigvis kan på kontoret. Alle fysikkens love bliver sat ud af kraft, når du tegner – der er ikke nogen regler, og alt det finurlige og kreative, jeg lige har i hovedet, kan jeg få ud på papir.

Det bedste ved julen er lysene. Jeg er sådan en, der savner solen og bladene på træerne om vinteren, så det betyder rigtig meget, at der kommer noget lys og magi i en mørk tid. Julen tilfører tingene lidt eventyr – hvis du kigger efter det, så er magien derude et sted, det er bare at finde den.”