Som del af projektet med begrønning har Nørrebred og Syvhøjvænge netop fået en ny asfaltbelægning. Vej og Park har dog ikke kunnet asfaltere hele Syvhøjvænge, da en del af strækningen er optaget af installation af fjernvarme. Installationen af fjernvarmen ved vi endnu ikke, hvornår er færdig, men asfalteringen fortsætter, så snart fjernvarmen er etableret.
Begrønning og hastighedsnedsættelse
En central del af projektet er at skabe grønnere veje ved at plante træer og blomster langs de nyasfalterede strækninger. Arbejdet skal ikke kun øge biodiversiteten i området, men også bidrage til en mere sikker trafik i området med en ny hastighedsgrænse på 40 km/t.
Begrønningen indebærer, at der plantes i plantekasserne og suppleret med planter i skillerabatter - også med andre arter end de eksisterende stauder – da det giver et mere grønt eller levende udtryk over hele året.
Hold øje med kommunens hjemmeside og sociale medier for yderligere opdateringer om projektets fremdrift.