I går var det Højstruphave plejehjem, som havde inviteret beboere og deres familier til fin middag og musik. Plejehjemsleder Katja Rønne indledte aftenen med en tale, hvor beboere og deres nærmeste blev budt velkommen til årets store sommerfest. Normalvis rykker festen ud i gårdhaven efter middagen, men grundet det regnefulde sommervejr måtte underholdningen foregå inden døre.
- Ligesom regnen nærer vores haver, nærer den også vores fællesskab her på plejehjemmet. Det er i disse øjeblikke, hvor vi samles, at vi virkelig mærker styrken af vores sammenhold. Festens ånd er ikke afhængig af vejret, men af de mennesker vi deler den med. Lad os nyde dagen sammen, med latter, god mad og fællesskab, sagde Katja Rønne.
Talen satte fokus på sammenspillet mellem personale, pårørende og beboere, der tilsammen er med til at skabe den varme og trygge atmosfære i hjemmet.
Personale som normalt ikke har aftenvagter var også dukket op for at være med. Det kunne regnen ikke sætte en stopper for. Heller ikke den festlige stemning.
Regnen gav derimod anledning til at danne et rigtigt dansegulv i et mindre lokale i Højstruphave daghjem.
Igen i år gæstede coverbandet De Gode Gamle, som spillede op til dans med mange gode hits fra forskellige årtier.