I Vallensbæk finder du et væld af spændende og støttende aktiviteter, både kommunale og private, som kan give dig masser af muligheder for sjov og fællesskab imens du er på barsel.
Sundhedsplejens tilbud
-
Graviditetsbesøg: Som en del af projektet Sammen om en tryg start får I et besøg inden uge 34. Den samme sundhedsplejerske følger dig før og efter fødslen, da kommunen vægter kontinuitet og tryghed for nye forældre.
-
Mødregruppe: I Danmark har sundhedsplejerskerne tradition for at tilbyde nybagte mødre at deltage i en mødregruppe. En gruppe består typisk af 6-8 babyer og deres mødre, som man kan udveksle erfaringer og få glæde af hinanden. Sundhedsplejerskerne inviterer og deltager den første gang.
-
Fars Legestue: I dag tager flere mænd barsel, og derfor tilbyder Sundhedsplejen en legestue kun for fædre. Her kan fædrene udveksle erfaringer og få gode råd fra sundhedsplejersken.
-
Sundhedsbutik - Åbent Hus: Sundhedsplejen holder Sundhedsbutikken. Her kan du kan få dit barn vejet, målt og få svar på dine spørgsmål.
-
Småbørnsbesøg: Du får som 5-6 besøg i dit barns første leveår, for at sikre, at dit barn trives og tager på i vægt.
-
Ammevejledning: For de mødre, der gerne vil amme deres børn, men støder på problemer, er der mulighed for hjemmebesøg med en uddannet ammevejleder.
-
Motorikrådgivning: Nogle børn har brug for hjælp til at udvikle deres motorik. Her kan sundhedsplejersken henvise til en fysioterapeut eller ergoterapeut
Private tilbud
-
Egholmskolens Svømmehal: Giv din baby en skøn oplevelse i vandet! Svømmeklubben i Vallensbæk tilbyder familiehold i varme bassiner, hvor I kan være sammen om sjove vandaktiviteter. Tilmeld dig her
-
Børneloppen: Børneloppen vil gerne skabe et fællesskab om forældreskabet. Derfor afholder de spændende og lærerige kurser, som for eksempel ammekurser, babyrytmik eller fødselsforberedelse, ligesom de også lægger hus til en gratis mødregruppe. Tilmeld dig kurserne via Børneloppens App.
-
Babysalmesang i kirken: Hver onsdag kl. 10 kan du og din baby udforske musikkens verden med babysalmesang. Aktiviteten er ideel for babyer mellem 4-10 måneder. Sæsonstart 14. august. Tilmeld dig her
-
Musikskolen: Her kan du finde rytmikhold for babyer. Gennem leg og bevægelse til musik får dit barn stimuleret sanserne og udviklet sin motorik. Tilmeld dig her